Profil
Historie
Sundby Trapper A/S blev grundlagt af smedemester John Iversen som smede- og VVS-firma i 1964, og videreføres i dag som et moderne virksomhed med produktion af ståltrapper, altaner, værn, glasværn og smedearbejde.
Sundby Trapper har mere end 55 års erfaring med produktion og montage i hele Norden.
Produkter
Hos Sundby Trapper fremstiller vi alle former for ståltrapper, altaner og glasgelænder, specielt ordreproduktion, hvor den pågældende trappe designes i samarbejde med arkitekten/bygherren. Der er primært tale om specielle trapper, men vi forsøger dog at anvende standardiserede komponenter i videst muligt omfang. Vi har derfor en trappetype, som passer ind i mange byggerier, og som vil kunne anvendes som “grundmodel”.
Vi tilbyder desuden et stort udvalg af indvendige trapper, bl.a. glastrapper, vindeltrapper og spindeltrapper samt trappetrin og vanger.
Kvalitet
Vi er medlem af Dansk Trappefabrikant Forening (DTF), som har etableret Dansk Trappe Kontrol (DTK). Det er en frivillig organisation der sikrer et højt kvalitetsniveau i trappeproduktionen.
Sundby Trapper´s kvalitetsstyringssystem er bygget op så vi er certificerede i DS/EN ISO 3834-2, DS/EN 1090-1 samt at kravene i DTK overholdes. Dette betyder at Sundby Trapper idag konstruerer og producerer CE-mærkede produkter til og med EXC4, i stål, rustfrit stål og aluminium.
For at give vores kunder størst mulig sikkerhed er vi medlem af Håndværkergarantien.
Service
Da arkitekter, ingeniører og entreprenører ofte fungerer som beslutningstagere i forbindelse med byggerier servicerer vi løbende denne gruppe. Vi hjælper løbende en lang række rådgivere med projektering. Som service står vore teknikere til rådighed med uvildig rådgivning, CAD-tegningsforslag og uforpligtende tilbud.
Socialt ansvar og bæredygtighed
Vi har igennem de sidste 50 år uddannet mere end 40 lærlinge og har nu både lærlinge og ansatte i fleks-og skånejob.
Bæredygtig produktion optager os meget, og vi arbejder løbende med forbedringer for at mindske ressourceforbruget, gennem EDECON´s Eco-design guide for byggebranchen.
Vi har ved arbejdstilsynets kontrol den 22. september 2015 modtaget den grønne smiley.
På vores referenceliste findes der blandt andet:
Siemens Danmark – Operaen – Stormagasin Salling – Hotel Skt. Petri – Færøernes Lagting – Arkitekternes Hus – Carlsberg – Esbjerg Musikhus – Danske Bank – Jyske Bank – Statsbygg Norge – Alm. Brand – ILVA Møbler, Lyngby – Viborg Svømme- & Badeland – Novo Nordisk – Maersk Air – Ocenariet, Hirtshals – Sophus Berendsen – Toyota Danmark – Statens Museum for Kunst – HTH Køkkenforum, Lyngby – Aarhus Stiftsbogtrykkeri – Københavns Lufthavne – Fisketorvet – Danfoss – Bellacentret – Det Norske Kongeslot.
Indvendige trapper
Hos Sundby Trapper har vi alle løsninger inden for indvendige trapper.
Udvendige trapper
Vi er specialister inden for alle typer udendørs trapper, spindel- og vindeltrapper
Altaner
Hos Sundby Trapper A/S har vi over 50 års erfaring med produktion af altaner.